Valsen startede som en gammel folkedans i Østrig, og det
sydlige Tyskland. Vals betyder at dreje, og det er netop
det, det hele handler om.

Der findes mange forskellige former for vals, og på danse-
skolen begynder vi allerede tidligt med at lære eleverne
Engelsk Vals. Dansen er langsom, og netop tempoet gør
det let at lære teknikken. I Engelsk Vals er grundfigurerne
baseret på diagonale mønstre. Dansen og dens variationer
er elegante, og nogen vil måske ligefrem kalde dem roman-
tiske, og det er netop, hvad musikken er.

De mere øvede elever lærer Wienervals, som er en meget
hurtig dans, men kun med få variationer, idet man således
kun danser fortløbende højredrejninger (som er det letteste),
fortløbende venstredrejninger og så den helt specielle
”Flicker”, som bevæger sig rundt på stedet både højre og
venstre om, med et lille tjeck, stop, imellem for at skifte
retning. Wienervals er den fejende flotte vals, man forbinder
med store baller som f.eks. Wienerballet.

De danske danseskoler, DDD, har ligeledes en tradition for
at holde de gamle danse og deres udførelse i hævd, og netop
derfor er der også mulighed for at lære den fine ”Gammel Vals”,
hvor man tager udgangspunkt i de 5 positioner. Og også den
lette ”Trip vals”, man kan bruge til lørdagsdans kan læres.

Brudevals er ikke noget at være bange for. Dansen er forholdsvis
let at lære, og med koncentreret undervisning kan det læres i løbet
af ½-1 time. Oftest fungerer det på den måde, at vi tilbyder
ene-undervisning, for at vi kan hjælpe jer til det bedste resultat på
kortest tid.

Brudevalsen kan danses på flere måder. Der findes teatervals med
små lette og vuggende trin, der er meget lette at lære. Nogen danser
trip vals, og det er især folkedansere, der kender denne form for vals,
Endelig er der wienervalsen, hvor vi blot drejer mindre for at få det
glidende og rolige look med.

Quickstep er, som navnet antyder, en hurtig dans.
Trinene er lette, og med øvelse bliver de nærmest
svævende over gulvet.

Dansen er bygget op over de to ældre danse, Boston og
Onestep. Disse to danse dukkede op i USA i slutningen
af det 19. århundrede, samtidig med at ragtime og jazz-
musikken dukkede op. Dansen er bygget op over gåtrin
frem på hæl, og chassétrin, som både danses med samlede
fødder og krydsede fødder. Quickstep er, hvad vi populært
kalder, standarddansens "champagne".

Quickstep danses på alle de "almindelige" dansehold for
både børn og voksne, og specielt på voksenholdene er den
populær, og nem at omsætte til brugsdans (festdans).

Tangoen, der er overleveret gennem flere generationer af
tangodansere, stammer fra Argentinas havne og slum-
kvarterer. Dansen blev en fashionabel dans i starten af
1900-tallet. Dansens grundvariationer er lette at lære,
mens de snigende katteagtige bevægelser er lidt sværere
at tilegne sig.

Tangoen adskiller sig væsentligt fra de andre standarddanse,
idet den er mere dramatisk og staccato-agtig, og holdningen
er mere kompakt, hvor herren er meget dominerende og
specielt hans højre side er ledende (eller dominerende).

Tango begynder vi på, når børnene behersker den grundlæg-
gende teknik i vals og quickstep, og det er ofte et spændende
møde med en helt ny og anderledes dans. På voksenholdene
prøver vi allerede kræfter med den i slutningen af den første
sæson.

Slowfox er nok den sværeste af standarddansene. Den er rolig,
og er standarddanserens svar på Rumba.

Her kan vi vise teknikken i dens ypperste form, og danse til den
dejligste musik.

Normalt underviser vi først børnene i slowfox ret sent, mens de
voksne begynder på den allerede i løbet af den 3. sæson.
På de voksne begynderhold læres lidt let slowfox som kan bruges til festbrug.

Cha cha cha musikken kommer oprindeligt fra Cuba.
Den spilles i 4/4 dels takt, hvor tællingerne 1 og 3
er stærkt betonede. Cha cha cha er en glad dans,
og nok den mest populære af de latinamerikanske
danse hos både børn og voksne. Dansen er baseret
på en chassébevægelse, og allerede tidligt kan man
begynde at lære Cha cha cha.

På danseskolen begynder børnene at lære Cha cha cha
allerede på hold 3, og det er også en af de danse
voksne har glæde af at begynde med. Cha cha cha
er en af de fem latinamerikanske danse (også kaldet
latin).

Herhjemme er det den cubanske rumba vi danser. Rumba
er en meget intim dans med rolige kontrollerede bevægelser.

Dansen er grundlæggende for de andre latinamerikanske danse,
og er ofte turneringsdansernes yndling, da de her kan vise
deres tekniske formåen, samtidig med at dansen udtrykker
mange forskelligartede følelser.

For at blive dygtig til at danse rumba kræver det en virkelig
god balance. Samtidig skal man have en god kontakt og
dermed en god balance sammen med partneren. Mange tror,
at man fører med hånden eller armen, men netop rumba er den
dans, hvor man virkelig kan se, at der føres med kroppen, idet
herren viser damen hvilken vej, hun skal bevæge sig.

Rumba kan læres ret tidligt, men mange synes, det er svært at
lære rytmen at kende, og bruge de rigtige betoninger, men når
den først er der – så bliver man ikke til at standse.

Jive er en swingdans. Musikken kommer oprindeligt
fra USA, og grundtrinnet er opbygget af to chassé-trin.

Jive er en meget populær dans på alle børne- og
ungdomshold, hvor vi danser i et hurtigt tempo.
Også på alle voksenholdene danser vi jive, men dog
noget langsommere - dette kaldes naturligt nok "slowjive".

På swingholdene indgår jive som en stor bestanddel af
swingdansen, heri blandes også det, der kaldes eastcoast-
swing og westcoastswing, jitterbug og hustle. Specielt
hustle er meget let at lære, og er velegnet til "festbrug".

Sambaen forbinder man uvilkårligt med Brasilien og karneval i
Rio de Janeiro. Den originale samba er en blanding af mange
slags danse og dansetrin.

På danseskolerne danser vi kun en af disse spændende og
betagende rytmer. Musikken har to taktslag i hver takt, med
det stærkeste tryk på det andet taktslag. Sambaen er en meget
glad og udadvendt dans og velnok den mest festlige af de latin-
amerikanske danse.

Når man skal lære at danse samba, er der to bevægelser, der er
meget vigtige for at trinnene skal se flotte og rytmiske ud. Den
første og letteste bevægelse kaldes Bounce. Det er en bevægelse
i knæ og fodled, hvor man skiftevis bøjer og strækker knæene.
Den anden er en speciel vippende hoftebevægelse.

Sambaen danser vi først, når børnene er blevet større, men da
rytmerne er dejlige, har vi lavet en sjov lille rytmedans, som børn
fra 6 år sagtens kan klare. På voksenholdene plejer vi gerne at
lære lidt grundtrin, og hvis stemningen er til det, kan vi sagtens
uddybe materialet.

Paso Doble kan lettest beskrives som tyrefægterens dans.
Mange har fejlagtigt troet, at damen var tyren, men den
myte må vi hellere aflive straks.

Herren er den stolte matador, og damen hans røde kappe.
Dansen symboliserer matadorens opvisningsdans efter tyre-
fægtningen. Han viser, hvordan han besejrede tyren med
sit mod og sin kappe.

Dansetrinnene er egentlig ikke svære, idet de fleste er gåtrin
og chassétrin. Dansen er meget præcis og kraftigt betonet,
og det er måske netop grunden til, at vi herhjemme glemmer
den lidt.

Desværre underviser vi kun i paso doble yderst sjældent, og
oftest kun til turneringsbrug. Men voksne kan sagtens lære
denne temperentsfulde dans. På hold 4 lærer vi altid børnene
de første sjove forøvelser til paso doble på en let og spæn-
dende måde.

Jitterbug er en speciel dansk udgave af swingdansen,
heri blander vi også jive, eastcoastswing og westcoastswing.
Dansen kom oprindeligt fra USA, og kan sammenlignes
meget med jive, men i jitterbug må vi hoppe, mens vi
danser trinene.

Dansen er meget populær på rock'n roll- og jitterbug-
holdene, og man kan begynde at lære jitterbug forholdsvis
tidligt - i modsætning til den noget sværere rock'n roll.

Jitterbug og swing i det hele taget er godt igang med at
få sin renæssance igen. Populariteten og efterspørgslen er
stigende, og mange tænker sig tilbage til 20'ernes swing-
musik, og atter andre synes det er sjov motion.

Boogie er en speciel udgave af swingdansen,
heri blander vi også jive, eastcoastswing og westcoastswing.
Dansen kom oprindeligt fra USA, og kan sammenlignes
meget med jive, men i boogie danses der både slowboogie og fastboogie.

Rock'n Roll har været en populær dans siden 50'erne,
hvor den hurtige og temperamentsfulde musik inspirerede
de unge til en ny og også noget farlig dans, hvor kast
med damen var en af hovedingredienserne!

I dag har vi delt Rock'n Roll op i dans med kast, og dans
uden kast. På danseskolen beskæftiger vi os mest med
Rock'n Roll uden kast, men de øvede elever lærer teknik
og forberedelse til det, der kaldes juniorkast, hvor svær-
hedsgraden er mindre, men hvor teknikken kan indlæres
roligt og uden farer, inden man forsøger sig med større og
voldsommere kast. Musikken er meget medrivende og spilles
i 4/4-dele, med 50 takter pr. minut (dvs. 200 taktslag pr.
minut).

Dansen kræver, eller giver selvsagt, god kondition, og
appellerer meget til børn og unge.

Musikken er tidens hotteste discomusik, og de senere år har
den været meget techno præget.
Dansen bygger på de grundlæg-gende principper i balletten
og jazzballet-ten, dog har næsten alle trin,
det man kalder bounce, hvilket betyder små lette vip i
knæene og i fodleddet.

Hip hop har været under stor udvikling siden den kom frem sidst i
firserne. Fra at være aerobic-lignende med islæt af Breakdance,
har den nu udviklet sig til en dans med uendelige muligheder eks.:

Locking bevægelser (små præcise rykkende bevægelser), boogie-
stilen (den bløde rullende bevægelse), funk-stilen, med hurtige skift
i armenes og benenes positioner, breakdance med gulvøvelser og
meget mere. Musikken er noget langsommere end discoen, og kan
svinge lige fra den tunge hip hop med det strenge sprog til den lette
poppede hip hop. Også reggaetoner bruges i denne genre.

Hip hop kan læres tidligt, og på danseskolen er det kombineret med
disco og showdance på begynderholdene.(læs nærmere under disco).

Jazzballet bygger på principperne fra den klassiske ballet.

På børneholdene bruger vi navnet showdance, da eleverne ofte er
klædt ud i disse serier, og da de er meget publikumsvenlige.

På de to voksne hold gør vi ekstra meget ud af opvarmning og grund-
træning, og de senere år er vi blevet klar over at bækkenbundstræning
er et must i undervisningen af voksne kvinder. På eliteholdet gør vi en del ud af teknik og har øvelser og spring over gulv.

På dameholdet torsdag aften, er det ikke teknikken, der er det vigtigste.
Her bruges tiden til sjov dansemotion og samvær og koncentration med
andre om et fælles mål. Det kræver ikke, at du allerede kan danse, det
er jo netop det vi gerne lære dig.

På danseskolen har vi i mange år undervist i den amerikanske stil,
som vi kender fra film med Fred Astaire og Gene Kelly.
Desværre dalede interessen for step i midten af firserne.
Nu har det fået sin renæssance med den irske step,
som mange kender fra de store flotte shows
”Lord of the Dance” og ”Riverdance”.

Den irske step er meget kendetegnende i forhold til de andre, idet
at man ikke bruger sine arme, som ligger fast på lænden. Trinnene
ser svære og hurtige ud, men indlæres de langsomt og på den rig-
tige måde, får man hurtigt fat i de enkelte trin. Herefter er det let
at sætte dem sammen.

Det giver god kondi, men det opleves ikke som hårdt, da den kraf-
tige og rytmiske musik inspirerer til at fortsætte. Som et ekstra
plus kan nævnes, at dansetrinnene får fat i de helt rigtige punkter
på hofter og lår, hvilket især kvinder kan have glæde af.

Det kræver ikke, at du har stepsko, for man kan sagtens lære de
enkelte trin i sko med lædersåler, mens kondisko med gummisåler
derimod ikke så velegnede. Hvis man bliver meget glad for det, vil
det være en god idé at investere i sko med beslag, og her kan vi
selvfølgelig hjælpe dig med at skaffe dem hjem.